attitude

Snart går min rejse til Viva Espana!

Hej folkens

Så er der nyt her fra blogfronten. Det har stået lidt stille på det sidste. Når man har en blog og både skriver om rejser og gossip og tøse-blog-ting som jeg, så er det svært at begrænse sig til kun at skrive en enkelt ting ad gangen. Man vil jo gerne fortælle det hele, og det skal helst være på én gang! Kender I det, piger?

På det sidste har det meste af det, jeg har skrevet om, været noget værre tøsefnidder. Det indrømmer jeg blankt, men det er altså svært ikke at blive en lille smule passioneret, når nu nyheden var så stor: Det handlede, som I jo ved, om Nicklas Bendtner og en af mine favoritskuespiller, Julie Zangenberg, der ikke længere danner par. Men det er ikke derfor, jeg har følt mig kaldet til tasterne i denne omgang.

For i dag er det fredag, og det har jeg besluttet at fejre ved at fortælle ugens bedste nyhed. M har endelig løftet sløret for, hvor vi skal hen! Det bliver en weekend-kærestetur uden lige, og turen går til Barcelona!

Jeg har altid elsket Barcelona for sin nordspanske attitude, den altid spirende, brusende Rambla, som er byens svar på Strøget i København, bare større :-),  og det fantastisk aftenliv. Og så er flyveturen derned jo også en smal sag! Vi skal nemlig flyve direkte.

Da jeg skulle til Rio, skulle vi mellemlande i først London og så Miami, før vi endelig nåede frem. Det er ikke fordi, jeg har nået imod at rejse på skæve tidspunkter eller at mellemlande for at spare lidt penge. Men jeg synes nu alligevel godt, at man kan tillade at kalde sig lidt af en luksustøs, når man er så heldig som jeg er at have en som M. <333

Anyway, vi skal til Barcelona. Jeg ved ikke så meget endnu, andet end at vi skal bo på det her hotel.

Ser det ikke bare vildt lækkert ud, piger???

Vi har også snakket om at leje en bil dernede, fordi det ligger lidt væk fra selve byen, så hvis det bliver til noget, bliver I de første til at vide det derude! 

Sidste rejse inden skolestart

Og så bliver turen til Barcelona også den sidste for os begge, inden skolen begynder igen, og jeg skal til at møde på RUC tidligt om morgenen igen. Puha, det er ikke noget, jeg ser frem til, kan jeg fortælle. I need a vacay!

Jeg skal nok holde mig til ilden herinde på bloggen, inden vi tager afsted, det lover jeg! Glæder mig sådan til at fortælle noget mere om vores tur, det bliver så fedt. Har I nogen tips til, hvad man bare SKAL se, når man er dernede? M og jeg er friske på det meste.

forberedelse

Så er jeg tilbage på bloggen! Jeg lover snart at skrive et fedt indlæg om min tur sydpå. Var jo med kæresten i Barcelona, kort inden jeg begyndte i skole igen.

Der er så meget at fortælle, faktisk! For ja, semesterstart igen har jo også betydet en masse indkøb af bøger og forberedelse til det næste store pensum. Den slags bliver jo ikke mindre i pris 😉

Men det kan ikke lige blive i dag, jeg snakker om det heller.

Det skal I høre i et indlæg alene, for det var simpelthen for sindssygt, nogle af de ting, jeg oplevede, da jeg kom tilbage til uni!

Derfor, i stedet for at snakke om ferie eller studiestart, vil jeg holde spændingen og dele noget helt andet med jer. Nemlig en ny ting, jeg vil prøve at holde ved lige: Onsdagssangen!

• Du kender onsdagssneglen: Den der store bagersnegl, der svømmer i glasur og dårlig samvittighed, men som bare smager så godt, så godt!

• Du kender onsdagslotto: Et stort lotteri, hvor man kan vinde millioner og atter millioner!

Den her onsdagssang er bedre end begge de ting til sammen!

Lad mig sige med det samme, at med studier og den slags kan det godt være, at den måske glipper engang imellem, min onsdagssang. Men jeg vil prøve, alt hvad jeg kan, for at holde konceptet ved lige!

Jeg har valgt at kalde konceptet Original Onsdag.

Det går ud på, at jeg finder en sang, som vi typisk kender rigtig godt fra radioen eller den slags. Men tit er de sange, vi kender og elsker, tyvstjålet fra ældre sange, som slet ikke er lige så kendte.

Onsdag er den midterste dag i arbejds- og skoleugen, og derfor skal man nogle gange også bruge lidft

Hver onsdag vil jeg prøve at gøre jer, venner og veninder, klogere på en sang, I ikke vidste var en ren kopi af originalen! Nu må vi se, hvor længe det holder: Man har vel lov til at prøve 

Min guide til Barcelona

Så blev det tid til at lave en lille guide til min fantastiske og romantiske tur til Barcelona med kæresten i august. Jeg blev jo, som mine faste læsere ved, inviteret en smuttur til den catalanske hovedstad kort før studiestart for at gøre semesterstarten liiidt federe 

Hvad skal du gøre før rejsen?
Vi landede en torsdag eftermiddag i Aeropuerta del Prat, der ligger omkring 15 kilometer væk fra selve centrum af Barcelona. Det var helt perfekt med den korte afstand, men der er ,ligesom med mange andre storbyer, altid alternative lufthavne, man kan benytte sig af, hvis det skal gøres lidt billigere:

London har Stansted, New York har Newark i New Jersey, og Barcelona har Girona, omtrent 100 km væk fra centrum.

Det kan helt sikkert godt betale sig at tage med i overvejelserne, inden du rejser. Eneste detalje her er, at du skal flyve fra Billund eller Aarhus, hvis du vil direkte til Girona, hvorimod en billet fra Kastrup sender dig direkte til Barcelonas centrum på omtrent en halv time, efter du er landet.

På den måde kan man sige, at det er billigere at rejse fra det jyske land, men at en tur fra Djævleøen får dig hurtigere frem! Min kæreste fortalte, at han endte med at træffe valget om at flyve direkte herfra.

Hvordan skal du bo i Barcelona?

Som det fremgik af min tidligere post på bloggen om at jeg skulle afsted til Barcelona med kæresten, havde han booket os ind på det lækre hotel Rafaelhoteles i Badalona, der er en bydel i Barcelona lidt nord for selve centrum. Vi spiste kun en enkelt gang i hotellets egen restaurant “Badiu”. Det var lørdag aften, inden vi fløj hjem søndag morgen – den autentiske, catalonske oplevelse er efter min mening altid den bedste, og intet hotel kommer i nærheden af den, uanset hvilken storby man besøger! 

Selvom jeg følte mig som en dronning i de tre overnatninger, vi havde på hotellet, er der stadig rigtig mange andre alternativer, når man skal have tag over hovedet i Barcelona. Da jeg ikke selv har prøvet det på denne tur, eller har plads til at nævne dem alle her, har jeg spurgt nogle af mine veninder:

Min barndomsveninde Stella nævnte hostellet, eller vandrerhjemmet, som det hed i gamle dage, Casa Gracia i Barcelona. Det ligger midt i centrum af byen, tæt på Sagrada Familia, som jeg også besøgte. Stella har sendt mig dette link, så du kan se billeder fra hostellets egen hjemmeside her. Hun fortalte også, at det er et meget fleksibelt hostel, i det at du selv kan vælge, hvor mange du vil bo på værelse med. På den måde kan du altså både have din kæreste med og bo alene, eller være mindre kræsen og bo på de større dorms og spare en masse penge.

Det bedste hostel er efter min mening det hostel, der kan tilbyde værelser til mange forskellige typer af mennesker. Så kan man ligesom også selv styre sit niveau af socialt engagement 

Uanset om du vælger hotel eller vandrerhjem, så er det umagen værd at forberede sig godt og grundigt hjemmefra: Hvor mange penge vil du bruge? Hvor mange mennesker vil du bo sammen med? Hvor tæt på byen vil du bo? Når du har svaret på disse spørgsmål, er du klar til at booke, men først dér!

Hvad skal du opleve i Barcelona?

På vores første dag, fredag, tog jeg en for holdet og tog med ud for at se Barcelonas stadion. Når nu kæresten havde lagt ud for festen, var det ligesom også på sin plads at give ham lidt plads på “dansegulvet”.

Det var også en fantastisk oplevelse at være der. Desværre var der ikke nogen af de kendte spillere, der trænede, imens vi var der.

(Kender sådan set også kun Messi og så Pique, fordi han er sammen med Shakira! Typisk pigekommentar. :-D)

Folk jeg kender, der har besøgt stadionet Camp Nou, har fortalt, at de har været der, imens spillerne trænede, og jeg tror også lidt, at det var det, kæresten håbede på ville ske.

Vi tog en guidet tur og kom også ned under stadionet, hvor der var et stort museum, man kunne se. Michael Laudrup var der også, og kæresten endte med at købe en Messi-trøje: Man er vel turist og fodboldfan 

Om eftermiddagen endte vi på Ramblaen, der er Barcelonas svar på Strøget i København, bare meget større, meget længere og meget mere sydlandsk. Min fætter Lars, der er Real Madrid-fan, havde spurgt, om vi ikke kunne finde noget merchandise til ham der. Det var næsten umuligt, men gemt langt væk, allerbagerst på en hylde i en sportsbutik drevet af en ældre barcelonsk mama, fandt vi en kasket med det madrillinske logo.

Der stod død i øjnene på den ældre dame, da jeg satte kortet i maskinen, men selv syntes jeg, at det var ret sjovt, at fodbold kan bringe sindene så meget i kog hos nogen folk. Min kæreste selv stod ovre i hjørnet med røde ører og lod, som om han ikke kendte mig, mens jeg stod der med smil på læben, og transaktionen gik igennem. 

Ramblaen er i øvrigt også kendt for sin statue af Christopher Columbus, der står for enden af den lange gade allerlængst væk fra havnen og peger mod Indien – det sted, han oprindelig satte ud for at finde. Men den historie kender I vist godt 

En Barcelona-lørdag i kulturens tegnOm lørdagen fik jeg lov til at bestemme, hvor vi skulle hen, og det var først og fremmest Gaudi, der fik lov at direkte retningen. Og så tænker du måske: “Gaudi? Hvor er det nu, jeg har hørt det navn før?”

Antoni Gaudi var manden, der begyndte at tegne og bygge den store Sagrada Familia-kirke centralt i Barcelona for mange, mange år siden. Faktisk døde han, længe inden hans byggeri blev færdigt. Kirken er meget uhyggelig, gotisk i sit udtryk og i den grad ikonisk for det at være i Barcelona. Det er et absolut must-see for enhver, der tager til Cataloniens hovedstad.

Lige så værdsat for sin arkitektur, som Gaudi var, ligeså tragisk var hans død. Gaudi døde som en gammel mand, der havde brugt alle sine penge på at bygge den store kirke. Da han en dag blev ramt af en sporvogn ved et uheld, så han så slidt og forfalden ud, at de forbipasserende ikke antog ham for andet end en hjemløs. På den måde døde han af manglende behandling.

Men det var ikke kun i Sagrada Familia, at Gaudi satte sine fingeraftryk. Over hele Barcelona findes der forskellige arkitektoniske perler, der vidner om hans enorme talent og kreative engagement. Lige noget for en humanist som jeg selv! 

I øvrigt en lille kommentar til de kraner, I kan se i billedet: Kirken er jo først officielt færdig om godt ti år. Vores guide forsøgte først at overbevise os om, at kranerne var nye tårne, man havde tilføjet for at give den gamle bygning et lidt mere kontemporært look. Ikke at jeg lod mig narre af den slags, selvfølgelig. Overhovedet ikke. Slet ikke.

Selvom jeg ikke turde komme helt op i kirken, var Gaudis Sagrada Familia en pigedrøm for mig at se. Men jeg kunne stadig ikke få nok Gaudi, og derfor tog vi direkte videre til Parc Guell, eller “Gylleparken”, som min far altid har kaldt den, haha, så dårlig joke.

Her fik Gaudi også lov til at boltre sig kreativt. Mange forskellige marmorbænke, pudseløjerlige små huse og alskens underlig arkitektur – hvis man er til den slags, er man nødt til at se det! Jeg ved ikke vildt meget om arkitektur, men min holdning er, at hvis det skal være lidt skørt, skal det også være brugbart. Og det kan et hus eller en bænk jo sagtens være!

Vi havde i hvert fald en fantastisk tur, der blev sluttet af lørdag aften på Placa Espanya i Montjuic. Her var der det fantastiske springvand Font Magica, som også er et af Barcelonas mange vartegn. Og det bliver også det billede, der vil markere min slutning på denne guide til Barcelona.

Skal jeg så rejse til Barcelona?

Det korte svar er “ja”. Det længere svar er “jaaaaaaaa!!!” Barcelona er en fantastisk by, der ligger tæt på, er forholdsvis overkommelig af en storby at være, og hvor jeg godt synes, at man kan gå i de åbenlyse turistfælder uden at føle, at man går glip af noget eller oplever det forkerte. Selvfølgelig er der gadesælgere. Selvfølgelig er der krejlere. Men der er så meget at se, at det ville være en skam, hvis ikke alle prøvede at opleve det.

Barcelona er en by, man aldrig bliver for gammel til at besøge, og en forlænget weekend inkl. flyvning frem og tilbage er den perfekte periode. På den måde får du en kompakt rejse, hvor der hele tiden sker noget.

gennemgået

Kære læsere. Jeg er tilbage på min pind. Der har simpelthen ikke været et vågent øjeblik, hvor jeg har kunne skrive noget ned.

Desuden har hele dette semester måske været det hårdeste, jeg nogensinde har gennemgået.

Jeg kiggede lige tilbage i tiden og kunne se, at det sidste indlæg, jeg lavede, var på min fødselsdag. Og det er dælme noget tid siden efterhånden!

Derfor forsøger jeg nu at få lidt liv tilbage i bloggen igen ved at skrive lidt om mine oplevelser i det seneste semesters tid. Håber forresten også, at I har haft noget at se til, og at det altså ikke kun er mig, der skal sidde og have ondt af mig selv!

I dette semester har jeg:

1) Indset, at  der ikke er noget så skønt som overspringshandlinger

2) Opdaget fordelene ved Netflix. Ser næsten ikke flow-tv mere.

3) Solgt næsten 50 par sko på Trendsales.

4) Man skal redegøre for sine metoder. Det er ikke så vigtigt, hvad du lærer, men at du kan redegøre for det.

5) Gruppedynamik er rigtig godt.

6) Der er langt fra Vesterbro til Trekroner kl. 6.46 fredag morgen.

7) Arbejdet med min nervøsitet i forhold til mundtlige eksamener.

8) Opdaget, at forskellige folk lærer forskelligt.

9) Lært at drikke kaffe.

10) Fundet ud af, at min lillebror ser vildt godt ud med en sixpence på!

i terrorens skygge

Så blev det mandag, og jeg fik taget mig sammen til at sidde lidt ved tasterne. Indlæggene på denne blog plejer at være kendetegnet ved en overvældende mængde ja-hat, men for en gangs skyld får den lige lidt mere alvorlighed. Mest fordi det er hestens egen mund, der taler, og alt det der.
Der er ikke nogen tvivl om, at det, der fylder mest i pressen på en dag som i dag, er terrorangrebet i København, som (heldigvis) ikke gik så kolossalt galt, som det kunne have gjort i retrospekt.

http://politiken.dk/indland/fokus_danmark/fokus_terror/ECE2548987/politiet-gerningsmand-besoegte-netcaf-loerdag-aften/

“Den formodede gerningsmand”, som den lidet smigrende titel, der klistrer til ham, lyder, har færdedes i det nørrebroske i lang tid, og det var også på grænsen til nordvest, han endte med at ende sine dage. Tæt på mig. Rigtig tæt.

Min lørdag aften var særdeles begivenhedsrig – alt for begivenhedsrig, må jeg sige. Der var stor fest inde i byen på CSS, Samfundsvidenskabeligt Fakultet, og her var jeg også til stede. Da vi kom dalrende ind ad porten til CSS fra Farimagsgade i begyndelsen af natten, var der ikke megen alarm. Trængsel, ja, men ingen alarm.

Jeg mødte en gammel ven og endte derfor med at blive lidt væk fra den gruppe af folk fra RUC, jeg kom med. Da vi på et tidspunkt var ude og trække lidt kold luft, lød det, at porten til Farimagsgade var blevet lukket af. Politiet var kommet for at beskytte os og passe på os, og derfor kunne vi kun komme ud af området ad bagvejen ved Søgade.

Da musikken slukkede og lyset tændte, to timer før planlagt, blev vi bedt om at tage hjem i seng. Det var for farligt, var advarslen. Vi parererede selvfølgelig ordrer og gik ad bagvejen, hvor vi blev mødt af politi med ryggen til os og trukne pistoler op pegende i vores modsatte retning. De var der for at beskytte os. Vi drejede til højre, og jeg sneg mig til et lift. Min cykel holdt inden for det afspærrede område, og jeg måtte derfor improvisere for at komme væk fra afspærringen. 

Da jeg vågnede næste morgen, læste jeg, at politiet havde skudt og dræbt “den formodede gerningmand” rigtig tæt på der, hvor jeg boede. Det var grænseoverskridende at tænke på, og jeg havde ikke den vilde søndag.

Tænk sig, at én mand kan plante så megen tilbageholdenhed i så mange mennesker ved at handle på så kort tid.

Det er syret. Jeg er ikke bange mere, jeg føler mig fortsat tryg. Oplevelsen har gjort mig stærkere og mere sikker på, at så længe vi står sammen og sætter pris på hinanden, har vi ikke noget at frygte.

Det var alt for mig fra nu. Jeg lover, lover, lover! At næste indlæg bliver lidt mindre dramatisk og ikke kun gemmer de gode ting til sidst. Men dette her måtte jeg lige have ud af systemet, og I ved jo om nogen, kære blogosfære, at det er netop formålet med en blog.

Når de sociale medier har magten

I denne uge er det social media week her i København, og derfor er det også på sin plads, at jeg skriver lidt kort om, hvordan den slags egentlig kan bruges. Man studerer vel kommunikation 

Først vil jeg vise lidt om Twitters magt, dernæst lidt om hvordan Facebook kan bruges.
Inden jeg går i gang med at udfolde de to eksempler, jeg har, skal der lige lyde en kritik af hashtagget for ugen: #smwcph. Ja, ja, det er da dækkende for hvad der sker. Men det er grimt, uæstetisk og ikke særlig mundret. Det er ikke lige min kop te, i hvert fald!

Nå, nu lidt om dagens udvalgte hashtag: #tingArzrouniikkegraederover.

Christopher Arzrouni, debatredaktør og lederskribent på Børsen, har i forbindelse med terrorangrebet på København, som jeg skrev om her, udtalt, at han er i tvivl om Thornings tårer ved mindeceremonien. Var tårerne bare snyd og ballade og et forsøg på at forstærke den afledte statsmandseffekt? Vi ved det ikke, og det er i grunden også ligegyldigt. Det bedste ved flygtige medier er samtidig også dets forbandelse, i hvert fald efter min mening. For nok er det Arzrounis ærinde som borgerlig debattør og repræsentant for et liberalt medium at stille sig kritisk over for Thornings politik. Men ikke over for hendes personlige følelses- og privatliv – det er skattesagen et godt eksempel på, at der ikke kommer noget godt ud af.

– Og hvem kommer så på banen, når en borgerlig laver en umotiveret glidende tackling på statsministeren? Det gør internettet. Frej Elbæk startede derfor hashtagget #tingArzrouniikkegraederover, der inkluderede billeder af Bambis døde mor, det at komme for sent til udsalget i Hay i Pilestræde og andre mere voldelige situationer som det at blive sparket hårdt i skridtet. Alt sammen morsomt i konteksten, og netop konteksten var det, der gjorde, at folket bed på krogen. Og blev hængende. Som rasende fodboldhooligans bød Folkedomstolen anno 2015 det nye hashtag velkommen på banen. Dommeren vendte ryggen til, og nu får Arzrouni nok et par dages karantæne af chefen mod at udtale sig. Han har nok også brug for det oven på den groggy omgang…

Sociale medier kan dog bruges til andet end at kaste molotov-pundtegn over hegnet og håbe på det bedste. De kan også gøre godt, og det skal det sidste eksempel handle om.

Det er dugfriskt. Det er fra noget så tørt som Folketingssalen. Og så er det Simon Emil Ammitzbøll fra Liberal Alliance. På den måde har vi i dag på bloggen både formået at angribe og rose en liberal, og så slipper vi for at diskutere mit politiske ståsted – det er nemlig larmende irrelevant! 

Ammitzbøll har skullet udtale sig om sin holdning til tingenes tilstand på landets fødeafdelinger. Da han er homoseksuel og derfor får svært ved at bære rundt på børn i maven, spurgte han i et opslag på Facebook om hjælp til at blive klogere på den komplekse problemstilling. I denne video fortæller han om, hvilke ting han har lært af de mange henvendelser, han har fået.

Sådan kan sociale medier altså også bruges! Til det gode, og til det onde 

Hav en god uge derude. Både i virkeligheden og på nettet!

kreativitet og udtryk

Så er der en ny Original Onsdag til jer, som I kan more jer lidt over.

I min research til denne Original Onsdag er jeg simpelthen faldet over nogle af de fedeste numre. Det er helt utroligt at høre, hvor mange af de største hits der egentlig er tyvstjålet. Og det er lidt det, jeg vil vende med jer kort i dag.

For i netop musikken ser man det som tyveri, hvis man låner hos andre. Det er udtryk for mangel på kreativitet og udtryk for en hurtig løsning.

Og det er en enormt stærk kraft, der dominerer, som jeg tror, det er svært at modarbejde. Man kan også sige, at musikindustrien gør ikke meget for at give udtryk for, at de har lånt deres ideer hos andre.

Derfor er den slags compilation-videoer, der ligger på youtube, enormt vigtige. Det er nemlig her, man får indblik i det. Så kan være kritisk over for den etablerede musikindustris kreativitet, eller man kan embrace det faktum, at gode, gamle sange får et nyt take og kommer frem i lyset på deres helt egen måde.

Uanset hvordan man ser det – her er et fantastisk/grelt tilfælde (alt afhængig om man er ja-hat eller nej-hat  )

vandtætte skodder og elverstøv

Hermed en lille opfordring fra mig om at få skaffet sig det blå kort, til når I skal ud at rejse igen – det er vel snart sommer? 

Jeg har tidligere skrevet et indlæg om Det Blå Kort, som det er enormt vigtigt for alle jer rejselystne typer at få anskaffet hurtigst muligt, hvis I har planer om at rejse rundt i Europa i løbet af sommeren. I kan anskaffe jer kortet her – husk at have jeres NemID klar.

Desuden har jeg også vedhæftet en virkelig praktisk og informativ oversigt, eller infografik, som man også kalder det, som Expedia står bag. Hvis I ikke ved, hvad det er, så er det sådan et online rejsebureau.

I kan selv få lov til at læse detaljerne, men en af de vigtige ting, der står, er, at man fra den 1. august sidste år ikke længere er dækket “på danske vilkår”, når man rejser rundt i Europa. Det er med andre ord ikke gratis at blive lappet og repareret, hvis man kommer på sygehuset under ferie i udlandet. Jo, nogle steder, men ellers er man dækket på de vilkår, som landets indbyggere normalvis er, hvis de kommer til skade. Det er en ret vigtig detalje, og derfor kan der også være en fordel i at anskaffe sig en rejseforsikring ved siden af. Så er man i hvert fald dækket med skjold, vandtætte skodder og elverstøv, og hvad man nu ellers kunne finde på at beskytte sig med. 

Efteråret

Først og fremmest – undskyld mit laaaange fravær. Det lyder måske som en dårlig undskyldning, men vi har oplevet en masse dumme, tekniske vanskeligheder på bloggen, og så går tiden med skole, arbejde og alt muligt andet jo altså også bare. Nu skulle der heldigvis gerne være styr på det, så jeg håber, at I stadig læser med  jeg er i hvert fald stærkt tilbage!

Efteråret har efterhånden indhentet os, og det betyder mørke aftener, syge danskere på stribe og masser af stearinlys og hygge. Personligt er sidstnævnte min absolutte favoritdel af efteråret. Man behøver ingen undskyldninger for at blive liggende under dynen hele dagen, holde filmaftener med veninder, varm kakao (med flødeskum, selvfølgelig) og investere i en masse lune trøjer og jakker. Og hvis man absolut vil ud i kulden, så er der al mulig god grund til at ende i et varmt biografsæde. Hvilket leder mig hen mod mit spørgsmål til jer: hvad skal I se i løbet af efteråret? Jeg synes altid, der kommer så mange gode film i efteråret – måske en smart strategi 😉

Jeg går og venter i spænding på, at kalenderen rammer d. 18 november, så jeg kan komme ind og se sidste del i den famøse Hunger Games triologi. Jeg har godt nok allerede læst bøgerne, men jeg glæder mig simpelthen så meget til at få historien visualiseret. Det er måske en af de film, der tiltrækker flere piger end drenge, men så er det godt, at den famøse James Bond også lige er skudt af stablen på det store lærred, og der er vel ikke mange, der ikke glæder sig til at gense heltene fra Star Wars. Jeg gør i hvert fald! 

Ej, hvor det er dejligt at være tilbage på bloggen – fra nu af vil jeg spamme jer, bare vent! Det er godt, julen venter lige om hjørnet, det giver altid anledning til en masse spændende indlæg.

bloggen

Jeg vil næsten vove at påstå, at jeg ikke er den eneste, der glæder mig til foråret rammer Danmark – og ikke kun, fordi det bliver lysere, men ej… Hvor jeg glæder mig til lunere nætter, tyndere jakker, kaffe på fortovene og bare fødder i skoene. Det bliver så godt! Jeg synes virkelig, det har været en lang vinter… Men jeg har også haft virkelig travlt med studiet, hvilket også har resulteret i min manglende aktivitet her på bloggen. Som altid er jeg jer evigt taknemmelig for stadig at følge med! Jeg lover (og denne gang mener jeg det!) at blive bedre til at holde bloggen ved lige. Jeg går heldigvis et langt mere overskueligt semester i møde, så det burde kunne lade sig gøre denne gang 

Og fordi jeg får lidt mere tid mellem hænderne, har jeg besluttet mig for at renovere mit lille hjem. Eller, det vil sige, lave lidt om i indretningen og spice det hele lidt op. Jeg elsker at lade mig inspirere af magasiner som Boligliv, Bo Bedre og RUM. Og så er der jo sååå mange fine interiør bloggen som virkelig forstår, at smuk indretning ikke behøver koste en bondegård. Hvilke magasiner og blogge er jeres favoritter?

Jeg går og leger lidt med tanken om at male en af mine vægge i stuen i en farve – jeg er ude i noget ala en mat blå eller grå. Hvad tror I, ville være flottest? Jeg tror, det kunne se så fint ud. Og nu, hvor jeg næsten ikke kan vente på foråret, har jeg tænkt mig at bringe det ind i hjemmet. Det kræver kun et par planter og en påskelilje eller to, så er der allerede dømt organisk indretning ftw. Haha 

Har I nogle andre tips til ny indretning derhjemme? Eller måske en boligblog, I synes har fingeren på pulsen? I må endelig dele ud af tips og tricks, jeg er meget interesseret i alle jeres tanker og ideer.

Sidst, men ikke mindst, vil jeg lige indskyde et (meget forsinket) godt nytår. Jeg håber, I alle kom godt ind i det nye år og har haft en god start. Et nyt år betyder også nye tider (snart forår, juhuu). Jeg håber, I er ligeså spændte og glade over at gå lysere tider i møde! Glæder mig til at dele det hele med jer!

freaky

Eeeeej, hvor jeg dog har glædet mig til dagen, hvor jeg kunne sige, at der nu næsten kun er én (ja: ÈN!) måned til sjette sæson af Game of Thrones har premiere. Juhuuu, det bliver næsten som at være 7 år juleaften igen, hvor dagen bare på ingen måde kan gå hurtigt nok. Ja, jeg glæder mig svært meget. Der har jo længe sværmet spoilere af forskellig art og forskellig længde, men i går blev den officielle trailer altså langt om længe skudt i luften. Og nøj, hvor ser det lovende ud. Uden at lyde alt for freaky, så tror jeg, at jeg så den ca. fem gange i træk bare for at prøve, om jeg kunne regne noget som helst ud. Det kunne jeg så ikke, men det må tiden så bare afgøre for mig.

Det, jeg glæder mig allermest til at finde ud af, er hvilken (og det er jeg nok ikke alene om) skæbne vores allesammens John Snow skal lide. Jeg hører selvfølgelig til dem, som har fulgt med i alle rygterne, og jeg må sige, jeg bare tilslutter mig håbet om, at han overlever, redder dagen og lever lykkeligt til sine dages ende. Haha – men det er nok lettere sagt end gjort. Har I set traileren endnu? Hvis ikke – så værsågod! 

Hvad synes I i det hele taget om GoT? Der er sikkert flere, der ikke er ligeså besatte af serien som jeg er, så jeg lover, at jeg nok skal lade være med at spamme bloggen for meget med det, haha.

fortryllende

Ej, hvor jeg altså synes, det har været en lang vinter. I dag sidder jeg og kigger ud på solskinnet, og jeg kan næsten ikke huske, hvornår jeg sidst har set solen skinne over København fra en skyfri himmel. Men jeg klager ikke, det er skønt! Selvom det – som ordsproget antyder det – lidt føles som om, at julen rent faktisk varer ind til påske (og desværre ikke gaveræset, kun vejret. Haha)

Men, men, men. Med påske kommer også fridage, hvilket for mig betyder familiepåskefrokost og måske en lille tur til en af Europas smukke storbyer. Jeg har slet ikke planlagt noget endnu, men åh – jeg sukker efter at opleve Rom eller Milano. Måske er det tanken om italienske is, der har bidt sig fast i mig, jeg ved det ikke – men jeg har virkelig længe haft trang til at slentre blandt italienere og lytte til tonerne af deres smukke sprog. 

Jeg forstår ikke et hak af det, men jeg elsker lyden af det og de store armbevægelser, der ofte hører med. Haha, åh. Nu bliver jeg vist lidt for kliché at høre på. NÅ – hvis turen ikke skulle gå til Italien, så ville jeg også elske at besøge Island. Jeg synes simpelthen, at Island er et af de steder i Europa, der, rent naturmæssigt, minder mig om New Zealands fortryllende landskaber – og på Island kan man jo opleve den first-hand på ryggen af en islandsk hest. For ikke at nævne hvalsafari, nordlys og en dukkert i den blå lagune. Hey – jeg sælger da Island mindst ligeså godt som de italienske byer, hva’?! 

Er der nogle af jer, der har nogle rejseplaner over påske, eller hvad står den på hos jer? Hvis ikke man skal rejse, kan man jo altid glæde sig over, at påske også betyder snaps og sild ad libitum (hvis man da er til sådan noget, haha). Jeg håber i hvert fald, at I får en god en af slagsen!

associationer

For nogle vil dette indlægs titel måske bringe associationer til Rihanna og Drakes hit ’Work’, og andre får måske lyst til at tilføje endnu et ”work” efterfulgt af ”I don’t wanna work today”. Men inden I tror, jeg er gået fra forstanden vil jeg lige forsikre jer, at jeg ikke har tænkt mig at skrive noget indlæg om arbejde. Bevares, det er da skønt med et arbejde, men min fritid skal ikke bruges på at skrive om det 

Nej, jeg tænkte derimod, at jeg ville skrive lidt om al den musik, mit arbejde sørger for, at jeg kan komme til at opleve i løbet af foråret og sommeren. Læs: mine hårdoptjente penge, haha. Jeg skal selvfølgelig på Roskilde Festival, og jeg glæder mig! Jeg elsker simpelthen den uge – det dér med, at danskerne lader alle de almindelige normer ligge derhjemme og bare hilser, snakker og fester med hvem som helst. Det er jeg simpelthen FAN af. Det er sjovt, hvordan festivalen bliver et helt lokalsamfund i sig selv, og når den så slutter, så går man tilbage til de normale rammer. Anyways, på Roskilde er der jo altid maaaasser af god musik, og i år glæder jeg mig indtil videre til at se Odesza, Mac Demarco, Wiz Khalifa og meget, meget mere. Skal I afsted, og hvad glæder I jer mest til at se?

Ud over Roskilde, har jeg også været så heldig at anskaffe mig billetter til både Coldplay, Rihanna & Beyoncé. Så man må sige, det bliver en musikrig juli måned – men det passer mig virkelig også godt. Så kan vejret forhåbentlig følge med også, det er jo desværre Danmark i en nøddeskal. Man ved aldrig, om man kan regne med sommeren, eller ej. Og Roskilde med mudder til knæene er til gengæld noget, jeg nok aldrig bliver såååå stor fan af. Har I været til koncert med nogle af ovenstående før? Jeg har været til både Coldplay og Rihanna før, men aldrig Queen B – så det glæder jeg mig simpelthen så meget til 

Har kunden altid ret?

Der findes et utal af tjenester på nettet, der samler bruger- og kundeanmeldelser på alt fra frisører til restauranter – men hvordan skal man gennemskue om der er noget om snakken, når der er så mange forskellige ydelser at vælge imellem?

Jeg har som nogle af jer ved leget med tanken om at slutte mig til de mange mennesker, der bliver nybyggere i disse dage. I den forbindelse faldt jeg over siden anmeld-håndværker, der samler brugeres anmeldelser og erfaringer med håndværkere af forskellig slags. Og det er faktisk grunden til, at jeg er gået til tasterne idag. Jeg synes nemlig ideen om at samle forskellige fagområder under én hat giver rigtig god mening for os kunder – fremfor steder vi allesammen kender som Trustpilot, hvor alt er samlet og man hører om organiseret svindel osv.

Det tænker jeg i hvert fald, at mange andre brancher kan lære noget af. For mig skaber det en højere grad af tillid, og det er afgørende, når der er så mange spillere uanset om man skal have et håndværkertilbud eller finde det bedste teleselskab.

Det vilde vesten på internettet

Internettet er vor tids “vilde vesten”, alle kan kalde sig ekspert, og levere noget der ikke virker, uden at blive holdt ansvarlig.

Små og mellemstore firmaer har ikke en chance.

Hvis man ikke har sin egen It-afdeling, eller råd til at købe en masse eksterne konsulenter, er det stort set umuligt at afsløre hvad der virker godt, og hvad der æder af overskudet uden at gavne.

Viden er magt.

Der er stor forskel på at implementere løsninger man tror og håber vil virke, til at implementere løsninger, data allerede har vist virker.

Din Digitale vagthund

Firmaer har specialiseret sig i at være “vagthund” for små og mellem store firmaer. Deres specialer er:

• Måling på rigtige kunder på digitale medier.
• Beregning af hvilke medier der er den bedste forretning for dig.
• Implementering,  optimering og strategisk firma udvikling,  på baggrund af data.

Store besparelser

Det er ikke usædvanligt at vi kan halvere udgifterne til markedføring, og/eller fordoble antallet af kundehenvendelser for samme pris, samt finde nye markeder hvor firmaet ikke skal konkurrere på pris.

Undervisning

Derudover er vi trætte af at plattenslagere har frit slag på nettet, så vi tager ud til erhvervsforeninger og holder foredrag, og  har udgivet en række artikler og rapporter om hvordan man beskytter sig imod useriøse bureauer og telefonsælgere.