mandag den 4. maj 2020

No-go’s på din Tinder-profil

Og faktisk har jeg liket flere af de knapt så pæne mænd udelukkende, fordi de havde et godt smil, men mere om smilets magnetiske effekt senere i dette indlæg.

Så her er de ti største No-go’s på din Tinder-profil (hvis du er en mand):

1. Billede med bar overkrop. Især hvis det er det første billede. Du ved godt, den er flot. Jeg ved det godt. Men du signalerer, at du bare vil være et stykke kød for mig, og jeg leder altså efter noget mere seriøst!
2. Fan af Euroman: Jeg er stor fan af Euroman. Men du skal ikke være mere fashion end mig!
3. Skovsnegl: Lidt det samme som ovenstående… Hej Hipster-type, det er mere fashion end mig. Er du sikker på, du er til piger?
4. For mange hipstertusser: Nej ikke hipstertrusser – tusser – som i tatoveringer. Jeg gider ikke se på det – især ikke når du har halvt så tynde arme som mig.
5. Billeder sammen med piger, der er lækrere end mig: Jeg har hørt gennem en mandlig bekendt, at det er et strategisk valg, at mange Tinder-fyre bruger billeder, hvor de sidder sammen med pæne piger for at vise, at de godt kan, men for mig virker det afskrækkende, og jeg orker ikke at have en kæreste, som alle piger sværmer om konstant.
https://voresstoredag.blogspot.com/
http://weddingsdenmark.yooco.org/
https://weddingsdenmark.webnode.dk
https://danish-weddings.blogspot.com
https://weddings-copenhagen.blogspot.com
https://marketing-i-denmark.blogspot.com

6. Næsepiercing: Jeg stødte på ikke mindre en syv i går. Enough said!
7. Du er FOR pæn: Du ved godt, du er overdrevet lækker og kan få de fleste. Det gør ikke noget godt for din charme. Desuden er der lavet videnskabelige undersøgelser om, at parforhold hvor manden er grimmere end kvinden fungerer bedst. I swear!
8. Billeder sammen med semikendte: Jeg skal ikke gå på gaden med dig og så blive tvunget til at stoppe op og tage billeder af dig og Sidney Lee sammen!
9. Fan af Gratis fornøjelser i KBH. Jaja jeg ved godt, vi matcher på fælles interesser, og at jeg også liker siden, men jeg er allergisk over for nærige mænd, og det signalerer medlemsskab af denne side altså – sorry. Altså det gælder selvfølgelig kun for mænd – ikke for kvinder!
10. Billeder hvor du sidder sammen med (søde) børn: Enten har du nogle selv (no go), eller også er du alt for bevidst om, hvilken effekt det har på piger og er dermed en playertype.
Bonus: Hvide jeans. Ganske vist har jeg ikke oplevet dette forfærdelige fænomen endnu, men hvis jeg gør, er det klart en dealbreaker!
Jeg tænker, at vi næste gang skal have en guide til YAYS, når du som mand nøje udvælger dine Tinder-billeder, men jeg kan godt komme med en lille teaser, der afslører, at et godt smil altid er en sikker vinder.

Christian

Mandag:
Der tjekker en nu fyr ind på hotellet ved navn Christian. Han er iskold og sviner de fleste af pigerne til. Jeg er ret vild med det. HAn er ikke heeelt slikket nok til at være en typisk Paradise fyr, men han arbejder som sælger, og så giver det bedre mening. Gæsterne får et brev om, at der i aften skal være Jack det Ripper fedt. Eller Jack the River som alle gæsterne, undtagen Christian, kalder det. Under festen forsvinder Nadias billede sammen med Nadia. Danny er helt sikker på, at Christian står bag, det leder til en kæmpe diskussion, der lige pludselig bliver en kamp mellem to mænd – Henrik og Danny – der begge har noget i klemme hos Amanda følelsesmæssigt. Danny ender med at græde, fordi Henrik inddrager hans mor i diskussionen. Jeg kan ikke helt have ondt af ham, fordi han har selv siddet og sagt i Sync, at han kun spiller på Amandas følelser (fx ved at fortælle om sin mor) for at have hende, hvor han vil have hende.


Tirsdag:
Amanda, Henrik og Danny får sagt undskyld til hinanden. Lige pludselig er også Kimie forsvundet (inklusive billede) fra hotellet, og alle mistænker alle. Det er ret sjovt at være vidne til alle konspirationsteorierne, der fyger rundt i luften. Til Pandoras handler det ualmindelig meget om Bekims ædlere dele, som, han påstår, er 24 cm. Han indrømmer dog over for kameraet, at den nok nærmere er 20. Jeg gætter på godt og vel halvdelen…


Onsdag:
Deltagerne får et brev, der opklarer lidt af mystikken omkring bortførerne. Det er de bortførte pigers partnere, der er i fare, og det betyder altså, at Danny og Bekim er de udsatte, der skal gætte, hvem der har bortført Nadia og Kimmie, hvis ikke de skal ryge ud.  Inden de to drenge skal komme med deres gæt, afhører de hver eneste gæst på hotellet og ender op med tre bud på, hvem bortføreren er, nemlig Amanda, Henrik og Kasper. De ender med at udpege Kasper, og de har ret. Kasper har fået en mission af Fie, da han forlod hotellet. Det betyder, at Kasper må forlade Paradise, og jeg har siddet med krydsede fingre for, at han kommer ind igen lige siden. Om aftenen er der fest, og Amanda fortæller ret detaljeret om, hvor lysten hun er. Henrik får derfor lov at røre lidt, men det ender desværre (for Henrik og os seere) ikke med en fuldbyrdet omgang.

Torsdag:
Alle deltagerne er meget forvirret, fordi de ved, der skal være parceremoni om aftenen, men samtidig er der et lige antal gæster på hotellet. De får igen et brev, hvor de bliver oplyst om, at det kan være en fordel at have en back up til aftenens ceremoni. Her får vi for alvor at se, hvem der vil kæmpe for at blive på hoteller, og hvem der nærmest bare resignerer. Under parceremonien checker en ny fyr ved navn Martin ind, og det betyder, at der er kædeceremoni. Den nye fyr vælger Kimie, og det ender med, at Laura ender med at skulle vælge mellem Henrik og Christian. Hun vælger Christian – hvilket er ret smart af hende, for hun ved godt, at hun aldrig ville kunne stå med Henrik, der jo er Amandas lille hundehvalp, og Henrik må forlade hotellet. Åh – jeg håber også, han kommer ind igen!

fantastisk udsigt

Jeg har surfet en masse rundt på dejlige feriehuse i Sydfrankring:
Se det her skønne hus med egen swimmingpool og fantastisk udsigt over vinmarkerne. Huset ligger i Langlad, som er placeret i det skønne “Vaunage” lige mellem Nîmes og Montpellier.
Jeg er også lidt forelsket i det her søde – mere end 300 år gamle – hus, som ovenikøbet byder på en ny renoveret tagterrasse, hvorfra man kan se ud over den charmerende landsby Maureillas.
http://blogradio.dk
http://trottstockphotos.com


Denne ferielejlighed kun 2 km fra Cannes har den dejligste terrasse med en helt fantastisk udsigt ud over havet.
Nær Nice (som jeg faktisk besøgte med mine forældre, da jeg var 10 år) ligger denne lille perle af et hus. Hvis jeg havde små børn, eller skulle af sted med hele familien, ville jeg elske at bruge en uge i disse omgivelser! (Det ville jeg nu også alligevel, men det er et ret stort hus.)
I den lidt mindre afdeling finder vi denne lejlighed i Nice, der også er et rigtig godt bud, især fordi den ligger så centralt.
Denne villa ligner den vildeste luksusbolig, og det er nok lidt uden for rækkevidde, men man har jo altid lov til at drømme!

https://linktr.ee/bryllupsfotografi

Dette sted udlejer hele fem skønne ferieboliger, der alle ligger langt fra trafik og industri, så her er luften ren og landlig.
Her kan du leje et klassisk byhus, der ligger mindre end 150 meter fra Middelhavets kyst, så det er perfekt, hvis man er vild med at bade ligesom mig.

Highligts

Selvom solen i disse dage titter frem fra sit lange vinterskjul og oven i købet varme mine kinder og får mig til at smide jakken, så betyder det altså ikke, at jeg ikke drømmer om ferie. Der er bare noget helt anderledes over at tage på ferie – man slapper af på en anden måde, hverdagen kommer på afstand, og man bliver helt fyldt op af energi og nyt gå-på-mod. Sidste sommmer var jeg i Cannes med mine to skønne veninder Nadja og AK, fordi Nadjas forældre har en ferielejlighed dernede, som de lejer ud. Huset er som regel fuldt booket (hvilket jeg godt forstår – det er VIRKELIG lækkert!!), men lige pludselig fik de et afbud, og vi fik muligheden for at smutte derned en lille uges tid.

I dag vil jeg fortælle om vores skønne ferie i Cannes, ikke bare af ren selvpineri, men fordi jeg overvejer en tur til Sydfrankrig denne sommer, og så hjælper det altid lige at få genopfrisket minderne, når man skal overveje, hvor turen skal gå hen.

Vi var af sted seks dage i alt og havde fundet billige flybilletter på Expedia. AK og Nadja tog toget over til mig en dag før afrejse, så de lige kunne hygge lidt hos mig i min lejlighed, og så fløj vi fra Kastrup dagen efter. Fra lufthavnen skulle vi med en bus, og inden vi kom frem til kvarteret, hvor lejlighedskomplekset lå, var det blevet mørkt. Det resulterede i, at vi ikke rigtig kunne finde rundt og endte med at spørge en sød mand uden en eneste tand i munden i øvrigt og kans kære søn på løbehjul, om de kunne pejle os i den rigtige retning. Ingen af dem talte et ord engelsk (ligesom så mange andre franskmænd i øvrigt), så de kunne ikke rigtig forklare os det, og derfor var de så uendeligt søde at følge os hele vejen ned til huset. Manden selv var heller ikke helt sikker på, hvor det var, så han sendte sin lille søn i forvejen på løbehjulet for at finde ud af det. Åh – sikke en hjælpsomhed – det kunne vi danskere lære noget af. Da vi endelig fandt lejligheden, var vi trætte og MEGET sultne, men overskuds-Frederikke kunne da sagtens lige gå ud og finde os noget aftensmad. Lejlighedskomplekset lå et lille stykke uden for byen, så der var ikke uendelig muligheder, og endda var de fleste stedet også allerede lukket. Så jeg kom hjem med tørt muggent brød, nogle grøntsager, chokolade, ualmindelig klam skinke (kan du sige Jakabov look-a-like) og en masse yoghurt. Som I vil kunne se nedenfor, så kom vi rigeligt efter det på madfronten i løbet af ferien.

Highligts fra turen

Nedenfor vil jeg komme med et par highligths fra turen med tilhørende billeder, og til sidst lidt refleksioner over, hvor i Frankring denne års sommerferie kunne gå hen, hvis jeg skulle være så heldig at få plads til det i økonomien. 

ansigstmasker

Mandag
Ny pige med det skønne navn Amalie, checker ind. Hun er desværre ikke lige så dum som den “rigtige” Amalie. Hun kan lige nå at være med i konkurrencen om titlen som miss Paradise. Da pigerne kommer ud til photoshoot ser de, at Nadia er tilbage. Øv! Mens pigerne er væk, er der mandehørm på hotellet, og Henrik fortæller de andre drenge om en plan, der går ud på, at han og Amanda skal knalde i poolen samtidig med Laura og Malte. Drengene går sammen i boblebad med ansigstmasker på (?!) og får her et brev om, at de ud fra Emma Gads Takt og Tone skal vurdere pigernes manerer ved middagen i aften. Pigerne klarer den generelt ikke så godt, men det er måske også lidt fejt at servere pizza, som jo aldrig har lagt op til at spise pænt… Aftenen byder på diamantfest, hvor Laura får et sædvanligt hysterisk anfald, forstår aldrig helt over hvad. Poolplanen lykkes – endda joinet af endnu et par i form af Christian og Malene.


Tirsdag
Pigerne får brev om, at de skal holde talentshow med svømmetema som et led i konkurencen. Malene hugger Sandys livredder idé, hvilket er ret tarveligt. Jeg er lidt i tvivl, hvordan de resterende pigers show relaterer sig til svømning, for mig at se er det nærmere stripshows… Om aftenen er der tour de chambre, hvor hver enkelt pige skal holde en temafest på sit værelse, hvor nogle bestemt klarer det bedre end andre.



Onsdag
Der er igen gang i lummersnakken, og Henrik deler temmelig intime detaljer med Christian om hans og Amandas udskejelser. Ikke mere at sige til den sag, I guess. Miss Paradise konkurrencen slutter selvfølgelig af med et brag af en catwalk, et spørgsmål fra drengene til hver af pigerne og en afsløring af billederne fra photoshootet. Drengene synes, det er lidt sjovt at prøve at få pigerne ti lat se dumme ud, så det formulerer de deres spørgsmål efter. Derfor sidder de også alle med åben mund og polypper, da den kække Sandy lystigt taler stolpe op og stolpe ned om miseren omkring kernekraft. Til gengæld har Laura lidt svært ved at hitte ud af, hvad et tvangsægteskab er… Malene ender på trods af et – efter min mening – knapt så heldigt billede med at hive sejren hjem foran snuden på Sandy, hvilket jeg faktisk synes, er lidt uretfærdigt, men det er som om, drengene bare har set sig sure på Sandy (og hendes makeup-pung)

Torsdag
Miss Paradise aka Malene får morgenmad og et brev på sengen. Dette giver hende mulighed for at frede en pige, der automatisk vil gå partnerløs videre til næste uge. Hun vælger Amalie i et forsøg på at få  Nadia, Sandy eller Simone ud. Martin stikker sin partner Sandy i ryggen ved at melde ud, at han hellere vil stå sammen med Nadia, og Sandy  står nu til at ryge hjem. Parceremonien har dog et kærkomment twist, nemlig at 1-3.-pladsen i Miss Paradise – Malene, Nadia og Sandy – får lov til at vælge partner først og låse sig med denne. Juhu!Malene stiller sig bag Malte for at få Simone ud, Nadia vælger Henrik og Sandy vælger Christian. Christian. Simone vælger selvfølgelig Martin, mens både Laura og Amanda står bag den gæve jyske Thomas. Thomas vælger Laura, og Amanda må sige farvel til en sønderknust Henrik, der tydeligvis er meget, meget forelsket i den blonde rappenskralde. Både Henrik og Christian er svært utilfredse med deres nye partnere. Henrik sætter sig i baren og nægter surmulende at hjælpe Nadia med at flytte. De skal nok få det hyggeligt som partnere de to!

Han grinede højt

Det gik da en lille smule op ad bakke, men vi tænkte helt ærligt, at deres bekymring med vandet osv. var lidt overdrevet. Men så lige pludselig kom vi ind i en junglelignende skov og skulle gå op ad en en ti cm bred sti med en procentvis stigning på around 15 % (det er meget, hvis du skulle være i tvivl, prøv det evt. af på løbebåndet i fitnesscenteret). 


Glemte jeg at sige, at stien var mudret og glat, og at der var mindst 35 grader + en luftfugtighed på linje med i Randers Regnskov? Hold nu kæft – det var hårdt. Efter to timer måtte vi spørge, hvornår vi nåede toppen, og der var vi kun cirka halvvejs. Okay så – de havde nok ret i, at man skulle være i god form OG medbringe vand… Efter tre timer så jeg et skilt, hvor der stod Corcovado på, og jeg vidste egentlig godt, at det var der Kristusfiguren stod, men jeg var helt ærligt for træt til at skænke det nærmere eftertanke. Dog må det have rumsteret lidt i baghovedet for efter yderligere en halv times tid, måtte jeg spørge vores guide, hvor det egentlig var, vi var på vej hen.

http://weddings-denmark.com
http://photoeditt.com





Han grinede højt og længe og fortalte os, at vi jo havde bestilt en tur op til Kristusfiguren. Den havde vi så ikke helt fanget, men fint – så fik vi jo også set ham. Da vi kom til toppen fik vi et glas dejligt friskpresset juice og noget guarana sodavand, som jeg ELSKER, og så kiggede vi ellers på den store figur i en fem minutters tid – mest for at kunne sige, at vi havde gjort det, tror jeg. Det var ikke nogen særlig oplevelse, og kontrasten mellem det smukke og vilde terræn op ad bjergsiden og de mange fedladne turister i højhælede sko, der var blevet kørt derop var så skærende, at jeg bare gerne ville ind i den spændende natur igen, så det gjorde vi. Og nedad det gik. På vores nedstigning mødte vi blandt andet en sød abe, og min veninde måtte et par gange sætte sig end på røven og kure, fordi hun simpelthen syntes, det gik for stejlt nedad. Men det var en fantastisk tur, som jeg bestemt vil anbefale til alle (der er i nogenlunde god form og som kan lide at bruge deres krop, når de er på ferie).

Hvor skal man spise

Vi fik sindssygt meget dejligt mad i Rio, og selvom vi spiste masser af ubehandlet frugt og grønt, var ingen af os syge, og det er da også mit indtryk, at de generelt er ret gode med hygiejnen hér.
Det er helt igennem obligatorisk at besøge et af de mange Churrascarias, når du er i Brasilien, hvor de har det lækreste, møreste og saftigste kød. Jeg husker desværre ikke navnet på det, vi besøgte, men det lå  i nærheden af Sheraton, og vi bad bare taxien om at køre os til det nærmeste og bedste. Få evt. hotellet til at anbefale dig et. Har i øvrigt også på fornemmelsen, at man sjældent møder dårlig kvalitet disse steder. På et Churrascaria får man kort fortalt så meget kød, man kan spise. Tjenerne bringer det ind helt frisklavet fra grillen/ovnen/panden, og så er det ellers bare at vælge, hvad du vil have. Man bliver nemlig desværre nødt til at selektere lidt, for mulighederne er uendelige.
Det andet sted, vi spiste, som virkelig gjorde indtryk på mig, var på en sea food restaurant med det friskeste fisk og skaldyr, netop fisket op ad havet. Den, kan jeg (selvfølgelig) heller ikke huske, hvad hedder, men den lå cirka 400 meter til venstre for Sofitel på Copacabana og på samme side. Spørg dig for, og jeg er sikker på, du nok skal finde den – det er et meget karakteristisk sted (som også er lidt pebret, skal jeg lidt indskyde). Men blot indretningen er et besøg værd! Det var nærmest en hule af ting og sager lige fra gamle komfurer, der hang oppe i loftet over uhyggelige dukker til eventyr-agtige låse på toilettet. Så stedet, maden og betjeningen var klart pengene værd!

legendariske

Det bliver snart en joke med det skiferiehalløj, men mine tanker er altså bare mere i de varme lande pt. so to speak. I disse dage drages tankerne især mod en af verdens skønneste byer, nemlig Rio de Janeiro, og min googlehistorik er all about billige flybilletter til Brasilien. Jeg var nemlig i Rio sidste år i påsken for at besøge en god veninde, der var på et projekt dernede med sit arbejde, og det var en helt ovenud fantastisk tur!! Så den vil jeg fortælle jer lidt om i dag og vise jer billeder fra.

Hvilke hoteller skal man bo på i Brasilien

Først og fremmest skal man berede sig på, at det er DYRT at bo i Rio. Men når man ser på standarden på de skønne hoteller, vi frekventerede, så mener jeg også, det er helt i orden. Vi boede på det skønneste Sheraton hotel på Barra – Barra er en strand, der ligger i den anden ende af byen end Copacabana og Ipanema. Og det var faktisk ganske bevidst, selvom man (jeg) jo godt vil se smukke brasilianske kvindenumser valse rundt i vandkanten på Copacabana, når man nu er kommet til byen. Eller lede efter den eneste ene The Girl from Ipanema på den legendariske strand lige ved siden af Copacabana:-) Men vi ville gerne bo lidt væk fra det allermest turistede, hvilket er noget af det, jeg har lært gennem mine mange år som guide: Hvis man vil se en turisbys sande jeg, så behøver man ikke ligefrem mænge sig med de andre turister. Dog tog vi en enkelt overnatning på det overdådige Sofitel på Copacabana for blot lige at smage på, hvordan det mon var at bo her.

Hvad skal man lave i Rio?

Vi lavede selvfølgelig en masse fede ting, men de to ting, der gjorde mest indtryk på mig, var uden tvivl vores paragliding og besøget hos Kristusfiguren på Corcovardo-bjerget.
Lad mig starte med at fortælle om paraglidingturen. Hjemmefra havde jeg selvfølgelig forhørt mig via Facebook (skøn kilde til god førstehåndsinformation) om, hvad jeg absolut skulle opleve i Rio. Og en af mine vovehalse drenge havde så anbefalet paragliding. Uden overhovedet at tænke over, at jeg er i besiddelse af Danmarks måske ondeste højdeskræk proklamerede jeg frejdigt til min kære veninde, at det da var det, vi skulle. Hun var lidt vrangvillig til at starte med, fordi hun (også) lider af højdeskræk, men ikke engang denne indvending fik mig til at påberåbe mig min egen fobi. Jeg bestilte ikke hoppet hjemmefra, da det klart er meget dyrere, så vi spurgte på hotellet, og de gav os nogle forskellige muligheder. Vi ringede direkte til dem, i stedet for at bestille det  igennem hotellet, da det naturligvis betyder en ekstra fee til dem. Dette kræver dog i mange tilfælde, at man kan tale portugisisk, og det kunne min veninde heldigvis, da hun efterhånden sammenlagt har arbejdet en del år i det brasilianske. Vores første hop blev aflyst pga. vejret, der skal være klart og vindstille, men dagen efter ringede vores venner, og vi mødtes med dem ved en aftalt kiosk nær en lille strand mellem Barra og Copacabana. Da vi kørte op ad det snoede bjerg, og jeg syntes, det tog en evighed, begyndte nervøsiteten langsomt at komme snigende. Da jeg blev spændt ind i diverse udstyr og fik et kursus på portugisisk, som jeg ikke forstod ret meget af, var jeg ved at sk**** i bukserne (pardon my french). Da jeg stod på kanten af et 600 meter højt bjerg og skulle løbe med fuld fart ud i ingenting, troede jeg, jeg skulle dø, men jeg klarede det sgu, og det er mig der svæver rundt herude

Udsigten var helt fantastisk, og det var nok en af de vildeste oplevelser, jeg har haft i mit liv, men hvis jeg skal gøre det en anden gang, så tror jeg altså lige, jeg nupper en søsygepille inden, for der var altså ret meget gynggang deroppe i luften, og da vi kom ned, måtte jeg lige bruge et kvarters tid på at sunde mig. Hvilken indvirkning min tøsedrengsmentalitet havde på dette, skal jeg selvfølgelig ikke kunne udtale mig om;-)
Vi havde begge to et ønske om en relativt aktiv ferie, så vi bestemte os for at skulle en tur ud at vandre. Min mor havde givet mig en klassisk “Turen går til”-bog med hjemmefra, så der slog vi vandreture op, fandt en, hvor der stod, man skulle være i relativt god form, ringede til udbyderen og aftalte at mødes med dem på en given adresse dagen efter. Lad mig sige det sådan, at vi ikke var så godt forberedt. De var lidt overraskede over, at vi ikke havde medbragt vandreudstyr og rygsæk med bl.a. drikkevarer. Men de var søde og købte vand, som vores guide, så ville bære for os. Vi havde nok forventet, vi ville være et helt hold, men der var simpelthen én enkelt guide til bare os to. Meget fornemt. De første 400 meter gik vi igennem et parkagtigt terræn, og vores guide viste os ind i nogle finde hulrum i træer osv.

herinde på bloggen

I dag bliver det et af de lidt tungere indlæg. Jeg håber, ikke, I synes, det er alt for kedeligt, men vi har så meget om rejser herinde på bloggen, at det nærmest ikke ville være hul i hovedet at komme med denne serviceoplysning. Det handler selvfølgelig om det nye, blå sygesikringsbevis. Hvis du ikke allerede har anskaffet dig et, er det måske må tide at gøre det. Fra d. 1. august kan du nemlig ikke længere bruge det gule sundhedskort som rejseforsikring, som man kan på nuværende tidspunkt. I stedet skal du benytte det blå EU-sygesikringskort eller en privat rejseforsikring.

Der er lige nu 2-3 ugers ventetid på kortet, så hvis du har bestilt ferie efter d. 1. august, vil det være en god idé at bestille det snarest – især fordi der lige om lidt sikkert er mange andre, der får samme idé.
Hvornår dækker det blå sygesikringskort?
EU-sygesikringen dækker ved midlertidige ophold op til 1 år i alle EU-lande samt i Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz. Det gælder fx, når du:
–       Skal være på ferie
–       Skal i praktik eller skal være au-pair
–       Skal studere eller følge en faglig uddannelse
–       Skal arbejde i udlandet. (kræver en afgørelse fra Udbetaling Danmark om, at du er omfattet af dansk social sikring, før du kan få det blå EU-sygesikringskort) kortet dækker også nødvendig behandling, hvis du fx har en kronisk sygdom, og selvom du ved, du kan få behov for behandling.
Hvornår dækker det blå sygesikringskort ikke?
EU-kortet kan ikke bruges ved ophold uden for de nævnte lande, så hvis du rejser i disse lande, bør du overveje at tegne en privat rejseforsikring, der dækker ved sygdom.
EU-kortet dækker ligeledes heller ikke planlagt behandling, hvis denne er den eneste grund til rejsen. Behandling, der kan vente, til man er hjemme i Danmark, er heller ikke dækket.
Hvem og hvordan?
Alle med et CPR-nummer, som er statsborgere i EU-lande samt Norge, Island, Lichtenstein og Schweiz. Man kan også bastille et til sine børn, hvis de har adresse hos én. Kortet bestilles digitalt på www.borger.dk, og man kan få hjælp til det på både Borgerservice og biblioteket.
Forskelle og egenbetaling
Forskellen på det gule og det blå sygesikringskort er primært, at det blå kort kun dækker sådan, som man er dækket i det EU-land, man kommer til skade eller er blevet syg i.
Det kan betyde en del egenbetaling i nogle lande. I flere lande kræver det også henvisning fra en læge, hvis man skal behandles til den lavest mulige pris på sygehuset. I visse lande er der endda også en ekstra egenbetaling, hvis hospitalsbehandlingen er meget omfattende.
Hvis man får hjælp på et privathospital, er denne udelukkende dækket i det omfang, et privathospital har indgået en aftale med den offentlige sygeforsikring i opholdslandet.

hjemlige breddegrader

I kender det godt derude: Det er august, solen skinner, og Danmark bliver sjældent varmere, end det er lige ved denne tid. Jeg ved ikke med jer, men jeg har i hvert fald kunnet mærke hedebølgen, der har ligget over Danmark som et tykt tæppe. Når jeg har snakket med mine veninder, har de ellers mest snakket om, hvor fugtigt det har været, og hvordan de slet ikke har kunnet lave noget i hverken dagstimerne eller om aftenen.
Personligt har jeg syntes, at det har været skønt med lidt solid afslapning på de hjemlige breddegrader her i juli og august –  ikke mindst når vejret har været så dejligt, som det har, i den strandsol, jeg har siddet i, i hvert fald 😉
Men august er også noget andet for mig: Navnlig på denne side af august. Det bliver nemlig snart september, og september betyder andet end mørkere tider og regnvejr.¨

Det betyder nemlig også semesterstart, dyre bogindkøb og en propfyldt kalender.  Og ikke mindst rejseabstinenser. :-)
Hvis I bare vidste, hvor mange feriebilleder fra Rio og Frankrig jeg efterhånden har bladret igennem på computeren… Det var nærmest, som om jeg kunne mærke varmen gennem skærmen, hver gang der dukkede en palme, et par solbrune ben ved poolen eller en propfyldt strand op på den lille skærm.
Jeg vil flyve! Jeg vil rejse! Jeg vil have ferie!
M har længe snakket om at ville tage mig med på en kærestetur et sted hen, men han vil ikke sige, hvor destinationen skal være. Det skal være en overraskelse!
På den ene side elsker jeg spontane ferier, hvor man simpelthen ikke ved, hvad der kommer til at ske.
Men på den anden side kan det kan også være svært ikke at prikke lidt til ham, når tiden kommer til at skulle pakke.  Er det en ferie, hvor det bare handler om at komme i badetøjet og få solcremen på, eller er det skibrillerne og lommelærken der skal lægges i rullekufferten?

Afbudsrejser er tilbudsrejser

Uanset hvor M tager mig hen, så må jeg indrømme, at jeg næsten er kommet til et punkt, hvor det ikke handler om, hvor rejsen går til, men i stedet bare gælder om at komme afsted!
M og jeg har overvejet at kigge på afbudsrejser i slutningen af august – der har han nemlig noget ferie, han skal have brugt. Og jeg skal jo først begynde i skole til september, så det ville være en helt fantastisk måde at slutte den varmeste ferie i mands minde af på. Vi har i hvert fald fundet ud af, at flybilletter i august måned er vildt billige, fordi der kommer så mange afbud. Det kan M og jeg udnytte til at få stillet vores ferieabstinenser 😉
Hvilket rejseminde savner I allermest lige nu, folkens?
Jeg drømmer mig stadig tilbage til Rios palmer, kølige drinks og tropiske temperaturer. Mmmh…

attitude

Snart går min rejse til Viva Espana!

Hej folkens
Så er der nyt her fra blogfronten. Det har stået lidt stille på det sidste. Når man har en blog og både skriver om rejser og gossip og tøse-blog-ting som jeg, så er det svært at begrænse sig til kun at skrive en enkelt ting ad gangen. Man vil jo gerne fortælle det hele, og det skal helst være på én gang! Kender I det, piger?
På det sidste har det meste af det, jeg har skrevet om, været noget værre tøsefnidder. Det indrømmer jeg blankt, men det er altså svært ikke at blive en lille smule passioneret, når nu nyheden var så stor: Det handlede, som I jo ved, om Nicklas Bendtner og en af mine favoritskuespiller, Julie Zangenberg, der ikke længere danner par. Men det er ikke derfor, jeg har følt mig kaldet til tasterne i denne omgang.
For i dag er det fredag, og det har jeg besluttet at fejre ved at fortælle ugens bedste nyhed. M har endelig løftet sløret for, hvor vi skal hen! Det bliver en weekend-kærestetur uden lige, og turen går til Barcelona!
Jeg har altid elsket Barcelona for sin nordspanske attitude, den altid spirende, brusende Rambla, som er byens svar på Strøget i København, bare større :-),  og det fantastisk aftenliv. Og så er flyveturen derned jo også en smal sag! Vi skal nemlig flyve direkte.
Da jeg skulle til Rio, skulle vi mellemlande i først London og så Miami, før vi endelig nåede frem. Det er ikke fordi, jeg har nået imod at rejse på skæve tidspunkter eller at mellemlande for at spare lidt penge. Men jeg synes nu alligevel godt, at man kan tillade at kalde sig lidt af en luksustøs, når man er så heldig som jeg er at have en som M. <333
Anyway, vi skal til Barcelona. Jeg ved ikke så meget endnu, andet end at vi skal bo på det her hotel.
Ser det ikke bare vildt lækkert ud, piger???
Vi har også snakket om at leje en bil dernede, fordi det ligger lidt væk fra selve byen, så hvis det bliver til noget, bliver I de første til at vide det derude! :-)

Sidste rejse inden skolestart

Og så bliver turen til Barcelona også den sidste for os begge, inden skolen begynder igen, og jeg skal til at møde på RUC tidligt om morgenen igen. Puha, det er ikke noget, jeg ser frem til, kan jeg fortælle. I need a vacay!
Jeg skal nok holde mig til ilden herinde på bloggen, inden vi tager afsted, det lover jeg! Glæder mig sådan til at fortælle noget mere om vores tur, det bliver så fedt. Har I nogen tips til, hvad man bare SKAL se, når man er dernede? M og jeg er friske på det meste.