mandag den 4. maj 2020

Han grinede højt

Det gik da en lille smule op ad bakke, men vi tænkte helt ærligt, at deres bekymring med vandet osv. var lidt overdrevet. Men så lige pludselig kom vi ind i en junglelignende skov og skulle gå op ad en en ti cm bred sti med en procentvis stigning på around 15 % (det er meget, hvis du skulle være i tvivl, prøv det evt. af på løbebåndet i fitnesscenteret). 


Glemte jeg at sige, at stien var mudret og glat, og at der var mindst 35 grader + en luftfugtighed på linje med i Randers Regnskov? Hold nu kæft – det var hårdt. Efter to timer måtte vi spørge, hvornår vi nåede toppen, og der var vi kun cirka halvvejs. Okay så – de havde nok ret i, at man skulle være i god form OG medbringe vand… Efter tre timer så jeg et skilt, hvor der stod Corcovado på, og jeg vidste egentlig godt, at det var der Kristusfiguren stod, men jeg var helt ærligt for træt til at skænke det nærmere eftertanke. Dog må det have rumsteret lidt i baghovedet for efter yderligere en halv times tid, måtte jeg spørge vores guide, hvor det egentlig var, vi var på vej hen.

http://weddings-denmark.com
http://photoeditt.com





Han grinede højt og længe og fortalte os, at vi jo havde bestilt en tur op til Kristusfiguren. Den havde vi så ikke helt fanget, men fint – så fik vi jo også set ham. Da vi kom til toppen fik vi et glas dejligt friskpresset juice og noget guarana sodavand, som jeg ELSKER, og så kiggede vi ellers på den store figur i en fem minutters tid – mest for at kunne sige, at vi havde gjort det, tror jeg. Det var ikke nogen særlig oplevelse, og kontrasten mellem det smukke og vilde terræn op ad bjergsiden og de mange fedladne turister i højhælede sko, der var blevet kørt derop var så skærende, at jeg bare gerne ville ind i den spændende natur igen, så det gjorde vi. Og nedad det gik. På vores nedstigning mødte vi blandt andet en sød abe, og min veninde måtte et par gange sætte sig end på røven og kure, fordi hun simpelthen syntes, det gik for stejlt nedad. Men det var en fantastisk tur, som jeg bestemt vil anbefale til alle (der er i nogenlunde god form og som kan lide at bruge deres krop, når de er på ferie).

Hvor skal man spise

Vi fik sindssygt meget dejligt mad i Rio, og selvom vi spiste masser af ubehandlet frugt og grønt, var ingen af os syge, og det er da også mit indtryk, at de generelt er ret gode med hygiejnen hér.
Det er helt igennem obligatorisk at besøge et af de mange Churrascarias, når du er i Brasilien, hvor de har det lækreste, møreste og saftigste kød. Jeg husker desværre ikke navnet på det, vi besøgte, men det lå  i nærheden af Sheraton, og vi bad bare taxien om at køre os til det nærmeste og bedste. Få evt. hotellet til at anbefale dig et. Har i øvrigt også på fornemmelsen, at man sjældent møder dårlig kvalitet disse steder. På et Churrascaria får man kort fortalt så meget kød, man kan spise. Tjenerne bringer det ind helt frisklavet fra grillen/ovnen/panden, og så er det ellers bare at vælge, hvad du vil have. Man bliver nemlig desværre nødt til at selektere lidt, for mulighederne er uendelige.
Det andet sted, vi spiste, som virkelig gjorde indtryk på mig, var på en sea food restaurant med det friskeste fisk og skaldyr, netop fisket op ad havet. Den, kan jeg (selvfølgelig) heller ikke huske, hvad hedder, men den lå cirka 400 meter til venstre for Sofitel på Copacabana og på samme side. Spørg dig for, og jeg er sikker på, du nok skal finde den – det er et meget karakteristisk sted (som også er lidt pebret, skal jeg lidt indskyde). Men blot indretningen er et besøg værd! Det var nærmest en hule af ting og sager lige fra gamle komfurer, der hang oppe i loftet over uhyggelige dukker til eventyr-agtige låse på toilettet. Så stedet, maden og betjeningen var klart pengene værd!

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar