mandag den 4. maj 2020

legendariske

Det bliver snart en joke med det skiferiehalløj, men mine tanker er altså bare mere i de varme lande pt. so to speak. I disse dage drages tankerne især mod en af verdens skønneste byer, nemlig Rio de Janeiro, og min googlehistorik er all about billige flybilletter til Brasilien. Jeg var nemlig i Rio sidste år i påsken for at besøge en god veninde, der var på et projekt dernede med sit arbejde, og det var en helt ovenud fantastisk tur!! Så den vil jeg fortælle jer lidt om i dag og vise jer billeder fra.

Hvilke hoteller skal man bo på i Brasilien

Først og fremmest skal man berede sig på, at det er DYRT at bo i Rio. Men når man ser på standarden på de skønne hoteller, vi frekventerede, så mener jeg også, det er helt i orden. Vi boede på det skønneste Sheraton hotel på Barra – Barra er en strand, der ligger i den anden ende af byen end Copacabana og Ipanema. Og det var faktisk ganske bevidst, selvom man (jeg) jo godt vil se smukke brasilianske kvindenumser valse rundt i vandkanten på Copacabana, når man nu er kommet til byen. Eller lede efter den eneste ene The Girl from Ipanema på den legendariske strand lige ved siden af Copacabana:-) Men vi ville gerne bo lidt væk fra det allermest turistede, hvilket er noget af det, jeg har lært gennem mine mange år som guide: Hvis man vil se en turisbys sande jeg, så behøver man ikke ligefrem mænge sig med de andre turister. Dog tog vi en enkelt overnatning på det overdådige Sofitel på Copacabana for blot lige at smage på, hvordan det mon var at bo her.

Hvad skal man lave i Rio?

Vi lavede selvfølgelig en masse fede ting, men de to ting, der gjorde mest indtryk på mig, var uden tvivl vores paragliding og besøget hos Kristusfiguren på Corcovardo-bjerget.
Lad mig starte med at fortælle om paraglidingturen. Hjemmefra havde jeg selvfølgelig forhørt mig via Facebook (skøn kilde til god førstehåndsinformation) om, hvad jeg absolut skulle opleve i Rio. Og en af mine vovehalse drenge havde så anbefalet paragliding. Uden overhovedet at tænke over, at jeg er i besiddelse af Danmarks måske ondeste højdeskræk proklamerede jeg frejdigt til min kære veninde, at det da var det, vi skulle. Hun var lidt vrangvillig til at starte med, fordi hun (også) lider af højdeskræk, men ikke engang denne indvending fik mig til at påberåbe mig min egen fobi. Jeg bestilte ikke hoppet hjemmefra, da det klart er meget dyrere, så vi spurgte på hotellet, og de gav os nogle forskellige muligheder. Vi ringede direkte til dem, i stedet for at bestille det  igennem hotellet, da det naturligvis betyder en ekstra fee til dem. Dette kræver dog i mange tilfælde, at man kan tale portugisisk, og det kunne min veninde heldigvis, da hun efterhånden sammenlagt har arbejdet en del år i det brasilianske. Vores første hop blev aflyst pga. vejret, der skal være klart og vindstille, men dagen efter ringede vores venner, og vi mødtes med dem ved en aftalt kiosk nær en lille strand mellem Barra og Copacabana. Da vi kørte op ad det snoede bjerg, og jeg syntes, det tog en evighed, begyndte nervøsiteten langsomt at komme snigende. Da jeg blev spændt ind i diverse udstyr og fik et kursus på portugisisk, som jeg ikke forstod ret meget af, var jeg ved at sk**** i bukserne (pardon my french). Da jeg stod på kanten af et 600 meter højt bjerg og skulle løbe med fuld fart ud i ingenting, troede jeg, jeg skulle dø, men jeg klarede det sgu, og det er mig der svæver rundt herude

Udsigten var helt fantastisk, og det var nok en af de vildeste oplevelser, jeg har haft i mit liv, men hvis jeg skal gøre det en anden gang, så tror jeg altså lige, jeg nupper en søsygepille inden, for der var altså ret meget gynggang deroppe i luften, og da vi kom ned, måtte jeg lige bruge et kvarters tid på at sunde mig. Hvilken indvirkning min tøsedrengsmentalitet havde på dette, skal jeg selvfølgelig ikke kunne udtale mig om;-)
Vi havde begge to et ønske om en relativt aktiv ferie, så vi bestemte os for at skulle en tur ud at vandre. Min mor havde givet mig en klassisk “Turen går til”-bog med hjemmefra, så der slog vi vandreture op, fandt en, hvor der stod, man skulle være i relativt god form, ringede til udbyderen og aftalte at mødes med dem på en given adresse dagen efter. Lad mig sige det sådan, at vi ikke var så godt forberedt. De var lidt overraskede over, at vi ikke havde medbragt vandreudstyr og rygsæk med bl.a. drikkevarer. Men de var søde og købte vand, som vores guide, så ville bære for os. Vi havde nok forventet, vi ville være et helt hold, men der var simpelthen én enkelt guide til bare os to. Meget fornemt. De første 400 meter gik vi igennem et parkagtigt terræn, og vores guide viste os ind i nogle finde hulrum i træer osv.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar